Skip to content

Kommunal- og regionalvalget

Du kan nu brevstemme til kommunal- og regionalvalget i Danmark

Brevstemmeafgivning i udlandet til valg i Danmark

Tirsdag den 18. november 2025 er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd i Danmark. I udlandet kan der brevstemmes fra tirsdag den 19. august 2025.

 

 Valgret

Ret til at brevstemme til kommunale og regionale valg har enhver, der på valgdagen

- er fyldt 18 år,

- har fast bopæl i kommunen/regionen, og som herudover

- enten har dansk indfødsret (statsborgerskab), er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, er statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.

 Vælgere, der er umyndige, har også valgret til kommunale og regionale valg.

 Personer, der er registreret i CPR som udrejst af Danmark eller med bopæl på Færøerne eller i Grønland, kan ikke stemme til kommunal- og regionalvalg.

 

 Sådan brevstemmer du

Hvis du opholder dig i udlandet, kan du brevstemme på enhver dansk repræsentation i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).

Danske vælgere , der opholder sig i Republikken Moldova kan brevstemme på den danske ambassade i Chisinau.

Brevafstemning på ambassaden i Chisinau foregår efter aftale. Ambassaden kan kontaktes på e-mail til dette formål: [email protected].

 

Stem før den 10.11.2025 for at være sikker på, at din stemme til kommunal- og regionalvalget når frem i tide.